Hjalte Ross

09 sep

Dato

tor. 09. sep. kl. 19.00
100 kr. + gebyr
Dørsalg 130 kr.
Anmelderroste Hjalte Ross er aktuel med sit andet album 'Waves of Haste' og gæster Stairway den 9. september!

Sangskriver, sanger og guitarist Hjalte Ross udgav i efteråret 2018 sit anmelderroste debutalbum ”Embody” - en plade der startede en stor rejse for den unge danske kunster. Ross er nu aktuel igen med ’Waves of Haste’, som udkom d. 20. november 2020.

Hjalte Ross fortæller, at han siden udgivelsen af debutalbummet 'Embody' i 2018 har knoklet med at lave 'den svære toer', en proces der har sendt ham til både New York, London og isoleret på en lille ø i det nordligste Norge. Hjalte Ross siger selv om processen at han er blevet en bedre sangskriver, sanger og guitarist. Albummet er skabt i samarbejde med prominente folk som John Wood (Pink Floyd, Nick Drake, etc.), Daniel Goodwin (Whitney, Kevin Morby, etc) og artwork er lavet af Kasper Eistrup.

Tid og tendenser bider ikke på Hjalte Ross - det gør til gengæld løfter om kvalitet og uopslidelige sange fra det sted i hjertet, hvor de største perspektiver bor. Hjaltes sange foldes til koncerter ud på mest følsomme vis, og han skaber en helt unik stemning i hvilket som helst rum, hvor han slår sin guitar an og lader sine poetiske tekster summe. Når Hjalte Ross fremfører sine sange live, vinder de altid indpas i publikums hjerter og Soundvenue gav koncerten på Spot Festival 2019 fem stjerner og kaldte det ”en noget nær perfekt koncert”.

Vi forventer, det bliver en helt perfekt koncertoplevelse på Stairway, når Hjalte Ross optræder solo på Stairway til september!