Martyrdöd (SE) + NyreDolk

17 feb

Dato

tor. 17. feb. kl. 19.00
195 kr. + gebyr
Dørsalg 225 kr. Flyttet fra den 23. april 2021.
Det svenske metal/crust band Martyrdöd kommer endelig til landet!

MARTYRDÖD

Svenske Martyrdöd har siden deres start i 2001 været et unikum indenfor blackended crust. De spiller ikke mange liveshows, så vi er stolte af at kunne præsentere dem på Stairway!

Inspirationerne trækker på navne som Anti Cimex, Bathory og Totalitär men fusionen af melodisk dødsmetal, crust punk, d-beat og nordisk vemod er dét der gør Martyrdöd helt sin egen.

I 2019 udgav Martyrdöd deres 7. album "Hexhammeren".
"This is a bruiser of an album, one in which will leave you battered and bruised, wanting to dive back into the onslaught the second it finishes." - Distorted Sound
"By now, these Scandinavian jawbreakers have settled into a groove, and that they’re still willing to experiment a bit with what is fundamentally a rather standardized genre just shows how seriously they take their craft. Martyrdöd are living proof that old punks never die - they just start metal bands instead." - Pitchfork
 

NyreDolk

Med titler som ’Indvold’, ’Dø Langsomt’ og ’Blottet for Empati’ er scenen ligesom sat. I 2018 dukkede NyreDolk op fra den københavnske undergrund, og efter liveshows med Slægt og optræden på Metal Magic Festival spredte hypen sig hastigt.

Bandets identitet står hen i det uvisse, men  musikerne bag maskerne står for en rå omgang punket black metal med dræbende riffs, hårdtslående trommer og ond vokal.