Mythic Sunship

10 apr

Dato

lør. 10. apr. kl. 19.00
100 kr. + gebyr
Dørsalg 130 kr.
Velkommen med på en hårdkogt psykedelisk rejse!

Mythic Sunship spiller improviseret, langstrakt rock der trækker på et væld af referencer. Med inspiration fra free jazz, japrock, kraut, space rock, stoner og meget mere er Mythic Sunship en solid klippe i fuzzed out rock'n'roll. Lydbilledet bevæger sig fra støjende, feedback-tunge jams til udsyrede, repetitive rejser i Mythic Sunships selvopkaldte "anaconda-rock", der har givet dem international anerkendelse som et af de mest interessante bands på den europæiske psychrock-scene, hvilket Mythic Sunship slog fast med albummet 'Another Shape of Psychedelic Music' fra 2018.

Med tilføjelsen af saxofon til den i forvejen unikke blanding af genrer markerer Mythic Sunship sig som et band med en sand original lyd og skaber musik der konstant bevæger sig fremad.

Mythic Sunship har spillet med navne som Moon Duo, Träd Gräs och Stenar, King Gizzard & The Lizard Wizard og Causa Sui og udgivet fire anmelderroste albums på El Paraíso Records.

“The kind of album people talk about years afterward. The kind of album that isn’t for everybody, but for those whom it touches are never quite the same again.” - Roadburn Festival
"If Mythic Sunship aren’t the shape of psychedelic music to come, it’s in no small part because there are so few out there who could hope to match what they do" - The Obelisk