Påskebal med Singvogel + The Orgelheimers + Roxy Jules

16 apr

Dato

fre. 16. apr. kl. 18.30
Udsolgt
Arrangementet er flyttet fra den 18. december
Velkommen til påskebal (aka. forsinket julestue) på Stairway!

Vi vender op og ned på det hele denne aften, hvor The Orgelheimers spiller på gulvet før og mellem koncerterne på scenen. 

SINGVOGEL
Singvogel har spredt deres egen udgave af rock'n'roll og kontrolleret kaos på den danske rockscene siden begyndelsen af århundredet. Men der er stadig rigeligt med peber i bøssen, når elguitar, bassynth, elektroklarinet og trommer støder fra land med klassisk krank’n’roll, af anmelderne blandt andet kaldt "som Iggy & The Stooges i Storcenter Nord" og “en beskidt bastard af poetisk punkrock”.
Live går Singvogel på scenen med et knasende, glitrende rock'n'roll-show af fuzz-træblæser-garagetråd og intense soniske udflugter,
“... underholdende, vanvittigt og poetisk,...en plade, som ellers kradser og støjer derudad i et fortrinsvis højt tempo – i Singvogels helt eget krydsfelt mellem punkrock, socialrealisme, dystopi og andet godt. Glimrende.” - skrev Gaffa om gruppens seneste album Uh Ulvehånd, der udkom i oktober på Elektrolyt.

THE ORGELHEIMERS
Alene navnet giver lyst til at tilbringe en weekend med en knallert på glatbane. Denne orgelbaserede gruppe har spillet koncerter i sauna, i entréer, til sexfester, på en færge, en tømmerflåde, under Storm P's gamle værelse, for nøgne mænd, meget påklædte kvinder, Yvonne fra Olsen bandens eks-mand og forhåbentlig nogle andre. Alt dette leder tilsyneladende til denne aften i Vanløse, der - om tilskuerne vil bryde loven - kan blive et sammensurium af ovenstående.

ROXY JULES (erstatter Skinny Violet)
ROXY JULES er støvet, insisterende og beskidt, men samtidig også smukt, skrøbeligt og porøst. Sangene er bygget op omkring elektroniske beats, distortede guitarer og Julie Runa’s indtagende vokal og tekster. Hun er blevet beskrevet som en slags kærlighedsbarn af The Kills-forsanger Alison Mosshart og PJ Harvey.
ROXY JULES har indtil videre udgivet fire albums. Debutalbummet slet og ret kaldet ‘ROXY JULES’ udkom i 2011, og det fjerde og seneste album ‘ROXY JULES IV’ blev udgivet i 2018. I øjeblikket ligger ROXY JULES sidste hånd på en EP, som udkommer i foråret 2021. Derfor kommer der helt sikkert nye sange med til denne koncert på Stairway. Med sig live har hun guitarist Manoj Ramdas.